20. marts 2017, kl. 09:01
”Bioethanol-projektet blev lagt i skuffen, fordi regeringen mente, at bioethanolproduktion er kommerciel og derfor skal ejes og finansieres af private investorer. Den udfordring måtte vi naturligvis afprøve, om der er en løsning på,” siger Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand i MEC konsortiet og adm. direktør i Vestforsyning.
”Vi har derfor foreslået at opdele projektet i en varmeforsynings-del og en kommerciel del. Det vil sige, at Vestforsyning og Struer Forsyning tager sig af de nødvendige investeringer i kraftvarmeværket og biogasanlægget. Og så skal de private investorer stå for selve bioethanolanlægget.
Det betyder, at der skal indgås kommercielle aftaler om modtagelse af restprodukter fra ethanolproduktionen og levering af el og damp til produktionen,” forklarer Jørgen Udby, der understreger, at disse leverancer skal give en fordel for varmeforbrugerne for at projektet bliver til noget.
”Med dette set up har vi så undersøgt, om der var private investorer, der var interesseret i at gennemføre projektet, og der har været en meget positiv interesse fra store internationale virksomheder, som der føres en løbende dialog med. Men der foreligger dog ikke noget konkret endnu, og derfor går vi lidt stille med dørene,” siger Jørgen Udby.
”Vi er slet ikke parat til at give op, når vi er så tæt på en realisering. Det er fortsat et rigtig godt projekt med en fornuftig økonomi – også for varmeforbrugerne. Og der er ingen tvivl om, at teknologien vil blive meget efterspurgt i hele verden i løbet af få år. Det vil være synd og skam, hvis Danmark skal se en så oplagt mulighed for eksport af grøn teknologi sejle forbi os,” siger Jørgen Udby.
Læs mere om bioethanolprojektet på www.maabjergenergycenter.dk
Spørgsmålet er så, om det er pengene værd fortsat at arbejde på projektet? Det kan man passende spørge Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen om, som ”arvede” MEC-projektet fra sin forgænger, da han tiltrådte for tre og et halvt år siden.
Det er han nu ikke ked af.
”Maabjerg Energy Center har rigtig meget af Vestforsynings sjæl i sig: Vi skal levere forsyningssikkerhed og klimavenlig energi til vores forbrugere og det gør dette projekt, da det forøger vores biogasproduktion med 25 millioner kubikmeter, og vi får adgang til et klimavenligt brændsel i form af ligninpiller, som på sigt kan erstatte vores import af affald fra Tyskland og England”, siger Nils Ulrik Nilsen.
Han understreger, at Vestforsyning vil være meget mere end blot et lokalt forsyningsselskab.
”Vi skal udvikle os og turde udfordre den måde, vi producerer energi- og miljøløsninger. Og så skal vi også gøre, hvad vi kan for at stimulere den lokale beskæftigelse - så selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at få bioethanolprojektet og de 1000 arbejdspladser i mål.”
Siden august 2011 har der i perioder været mange beskæftigede på projektet. Indtil videre er der over de seks år brugt 59 millioner kroner på de omfattende undersøgelser af projektet og test af teknologien. Heraf er 14 millioner kroner bevilget fra statens EUDP-midler. Vestforsyning har investeret 15 millioner kroner.
”Det tager tid, og det koster penge at beskrive et så stort projekt og ikke mindst at afdække risikoen, så vi ikke tager beslutninger med bind for øjnene. Og så har det jo også taget meget lang tid for politikerne på Christiansborg at give os en afklaring på, hvor de stod, og det billiggør selvfølgelig ikke arbejdet, at vi har brugt mange kræfter på at kæmpe for projektet. Det er mange penge, men enten satser vi helhjertet på det, eller også skal man lade helt være. Vi kan ikke få gevinsten uden at tage vores del af byrden i det forberedende arbejde,” siger Nils Ulrik Nielsen.
Er pengene spildt, hvis projektet ender med at dø?
”Nej. Vi har fået kraftvarmeværket tilbage på lokale hænder. Det er nu samdriftet med biogasanlægget, så vi allerede har kunnet sænke varmeprisen med 40 millioner kroner, og så har vi fået opsamlet masser af værdifuld viden om grøn energi i processen”, siger Nils Ulrik Nielsen, der også peger på at projektet har fået sat Vestjylland på landkortet - også det globale.
Hvad med risikoen for forbrugerne, hvis projektet kører videre?
”Det er faktisk ikke anderledes end ved andre investeringer i forsyningsanlæg. Vestforsyning har inden for de seneste ti år opført et vandværk til over 100 millioner kroner, og vi ejer 2/3 af biogasanlægget, som har kostet omkring 400 millioner kroner. Vi hæftede sammen med Struer Forsyning for en investering i kraftvarmeplanen i starten af 1990’erne på omkring en milliard kroner. Det har alt sammen været fornuftige investeringer, og man skal ikke ligge søvnløs over, at det er store tal – sådan er det med investeringer i forsyningssektoren, men de skal jo også ofte fungere i en eller to generationer”.
”Det vigtigste er, når sådanne store beslutninger skal tages, er, at alt er godt forberedt, at enhver sten er vendt og risiciene er afdækket, og selvfølgelig at økonomien ser fornuftig ud”, siger Nils Ulrik Nilsen.
