Bliver du ringet op af telefonsælgere som vil sælge dig billig strøm?

08. marts 2018, kl. 08:00

Mange lokker med gode tilbud, men de er desværre ikke altid så gode, som de umiddelbart ser ud til. Du skal være opmærksom på:

  • El-leverandører må ikke kontakte dig som privatkunde pr. telefon, uden at DU har givet dem lov.
  • Nogle El-leverandører registrerer dig som kunde, hvis du accepterer, at de må sende materiale til dig - du kan derfor risikere, at blive bundet i op til et halvt år på en el-kontrakt.

Vi har oplevet, at der er telefonsælgere som siger, at de har en samarbejdsaftale med Vestforsyning :Sinus El. Vi har IKKE indgået aftale med andre el-leverandører, for så vidt angår salg af strøm. Det er KUN vores egne medarbejdere, der ringer op fra Vestforsyning :Sinus El - og KUN hvis du på forhånd har givet os lov!

Du vil sikkert få at vide, at du kan spare op til 20% på din elregning. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. For selve strømprisen udgør kun knap 20% af den samlede regning. De resterende 80% er afgifter, som elselskaberne ikke har nogen indflydelse på!

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte vores kundecenter på telefon 9612 7460 eller via mail kundeservice@vestforsyning.dk

Skriv en besked til os her