Er du vores nye projektleder?

28. februar 2017, kl. 14:00

Vestforsyning udfører mere end 250 projekter - og har i alt anlægsinvesteringer for mere end 100 millioner kr. hvert
år.

Spildevandsafdelingen har over 20 engagerede medarbejdere som arbejder med projektering og udbud af projekter, TV-inspektioner, pumpestationer, renseanlæg og mange andre spændende opgaver. Meget af arbejdet foregår i ”marken”, men du vil få en central placering på vores kontor i Nupark. Her indgår du i et tæt samarbejde med vores to øvrige projektledere.

Opgaverne er bl.a.:

  • Planlægning, projektering og budgetlægning af renoverings- og byggemodningsopgaver
  • Udførelse af renoverings- og byggemodningsopgaver, herunder udbud og kontrahering med entreprenører
  • Udførelse af tilsyn og budgetopfølgning
  • Kontakt til vores kunder og løbende sagsbehandling

Din faglighed:

  • Du er ingeniøruddannet
  • Erfaring med arbejde indenfor spildevand og især kloakering vil være en klar fordel

Om dig:

  • Du er samarbejdsvillig, serviceorienteret og har gode sociale kompetencer
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en konstruktiv indstilling til forandringer
  • Du er ansvarsbevidst og fleksibel - også under spidsbelastninger

Hos os får du:

  • Job i en spændende multiforsyningsvirksomhed med et stærkt fagligt miljø
  • En åben og dialogbaseret arbejdsplads med fokus på innovation
  • Gode muligheder for faglig udvikling og masser af spændende udfordringer
  • Personalegoder som kantineordning, sundhedsforsikring og medlemskab af en aktiv personaleforening

Hent jobannoncen (PDF)

Stillingsbetegnelse (PDF)

 

Send ansøgning

Om Vestforsyning

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab med kerneopgaver indenfor el, belysning, vand, varme og spildevand med fokus på klima-, miljø- og udviklingsprojekter.

Vi bor i udviklingsparken NUPARK, hvor mere end 100 forskellige virksomheder har kontorer. Tilsammen udgør vi et udviklings- og vækstcenter med en bred vifte af kompetencer inden for bl.a. energi, miljø, fødevarer, innovation, design og rådgivning.

Læs mere om Vestforsyning

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning. Send ansøgning, CV og relevante bilag til mail: 161rfb003@jks.dk. Vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt.

JKS varetager rekrutteringsprocessen, så har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Frølund-Bastrup tlf. 3085 1325.

  Scroll ned for mere