Få mest ud af dine radiatorer

08. februar 2017, kl. 07:31

Er dit varmeforbrug normalt?

Indtast detaljerne på din bolig nedenfor og se et gennemsnitligt forbrug for en lignende bolig.

Indtast antal m2 bolig:

m2

Vælg boligtype:

 Parcelhus
 Etagebyggeri

Dit forbrug:

0 kWh

9 gode råd

Indstil alle radiatorer i samme rum på samme temperatur og husk at lukke dørene, hvis du har forskellig temperatur i dine rum.

Tænd alle radiatorer i stedet for én. En enkelt stående radiator, der skal opvarme et stort rum, bruger mere energi, end hvis alle radiatorer er tændt og kan arbejde sammen.

Det anbefales at stuetemperaturen ikke er højere end 21 grader. Varmeregningen stiger med ca. 5%, hver gang du øger temperaturen med blot én grad. Skruer du bare én grad ned for alle radiatorer, sparer du tilsvarende 5% på varmeregningen. Stiller du din radiator på 3 svarer det cirka til 21 grader.

Tjek dine termostater et par gange om året for at se, om de virker som de skal.

Mange har det bedst med et køligt soveværelse. For at undgå fugtskader, bør du dog holde temperaturen på soveværelset mellem 16-21 grader.

 

Dine radiatorer fungerer mest optimalt, hvis de ikke er dækket til. Sørg desuden for at have afstand til møbler.

Det anbefales at du lufter ud en gang dagligt á 10 minutter. Sørg for at slukke for varmen mens du lufter ud.

Aflæs din måler en gang om måneden - hvis du har adgang til den Bor du til leje, har du sikkert ikke adgang. Men ejer du din bolig, kan du på den måde holde øje med øget forbrug som kan afsløre defekte ventiler eller utætheder.

Er du i en længere periode væk fra hjemmet, skru alle radiatorer ned på 2, hvilket svarer til 17 grader. Er det sommer, kan du måske helt slukke for varmen - såfremt rum-temperaturen ikke kommer under 16 grader.