Fyringssæsonen starter nu - er dit varmeanlæg klar?

01. oktober 2016, kl. 08:41

Dit varmeanlæg har - på lige fod med din bil - også brug for et regelmæssigt serviceeftersyn. Det handler i bund og grund om at spare penge!

- Er radiator-termostaterne og ventilerne i orden? Hvad med indstillingen af gulvvarmen? Er det varme vand blevet lidt for varmt? Ja, har du egentligt styr på dit varmeanlæg og hvordan du bruger det optimalt?

Vi anbefaler, at du får dit fjernvarmeanlæg efterset af en autoriseret VVS-installatør (se en liste over VVS-installatører her).

Du er også meget velkommen til at kontakte vores energirådgivere for mere information.

Få overblik over dit varmeforbrug

Hent vores app og hold dig løbende opdateret over dit varmeforbrug og udnyttelsen heraf på din smartphone eller tablet (tilgængelig både i Google Play og app Store - søg efter "Vestforsyning"). Du kan også følge dit forbrug her på hjemmesiden under selvbetjening.

HUSK at vi giver tilskud til energiforbedringer - og at du kan udnytte "håndværkerfradraget" via din selvangivelse til de fleste energiforbedringer (gælder år 2016-2017).