Pas på dine oplysninger!

16. november 2023, kl. 14:40

Nogle af vores kunder er blevet ringet op af én, der udgiver sig for at være fra et firma, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning. Sælgeren fortæller bl.a. kunden, at elafgifterne kan spares væk, og at det derfor er langt billigere end kundens nuværende aftale.

Vestforsyning har IKKE samarbejdsaftaler af den her karakter, og du må endelig IKKE sige ja til et tilbud givet på disse forudsætninger eller udlevere dit kontonummer, CPR-nr. eller lignende.

Her er et par gode råd:

  1. SIG ALDRIG JA TIL ET TILBUD I TELEFONEN
    - bed altid om at få sendt materiale, som du kan læse grundigt, inden du siger ja til noget

  1. PAS PÅ DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 
    - lad være med at give, eller bekræfte personlige oplysninger. Nogle sælgere har dit CPR-nr. og siger, at de har fået det fra os. Men vi ville ALDRIG videregive dine oplysninger!
  1. SÆLGEREN HAR IKKE ADGANG TIL DIN REGNING 
    - sælgeren siger måske, at han kan se, hvad du betaler for din strøm. Men det er KUN dit nuværende elselskab og dig selv, der kan se din regning.
  1. HUSK DET MED SMÅT 
    - når en sælger lokker med lave elpriser "glemmer" de ofte at fortælle om de gebyrer og afgifter, du skal betale til f.eks. netselskab. Hvis du læser det med småt, er det sjældent, at du kan spare noget.
  1. RING TIL OS, HVIS DU ER I TVIVL 
    -
     hvis du er det mindste i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os, inden du siger ja til noget. Vi besvarer gerne dine spørgsmål og hjælper med at gennemgå din regning.