Vær opmærksom ved skift til nye elektroniske radiatortermostater

03. april 2017, kl. 14:57

Vi har den seneste tid oplevet at flere af vores kunder har udskiftet gamle radiatortermostater ud med nye, elektroniske radiatortermostater. De nye modeller kan indstilles til - helt automatisk - at sænke temperaturen f.eks. om natten og i de timer, hvor du ikke er hjemme.

Som udgangspunkt er det en rigtig god idé, da du kan spare på varmeregningen ved at sænke temperaturen når du ikke er hjemme - eller om natten hvor du sover.

Desværre er mange ikke klar over at de gamle radiatorventiler ikke er egnet til at blive brugt sammen med de nye, elektroniske radiatortermostater.

 

Bemærk

Udskiftning af radiatorventiler er ikke et gør-det-selv-projekt og bør derfor foretages af en autoriseret VVS-installatør.

Har du spørgsmål?

Skulle du have yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Vores anbefaling

Så når du skifter radiatortermostater, så vil vi kraftigt anbefale, at du samtidig får udskiftet radiatorventiler, såfremt de gamle radiatorventiler ikke kan forindstilles.

Ved en forindstillingen af radiatorventilen tilpasses den vandmængde, der sendes igennem radiatoren, og herved kan du undgå at radiatoren overopheder og sender alt for varmt vand retur til varmeværket.

Herved imødekommer du den nye "Motivationstarif" som Vestforsyning Varme har indført pr. 1. januar 2017, og du kan således reducere eller helt undgå at du får et tillæg til din varmeregning.

Læs mere om motivationstariffen