Er dit varmeforbrug normalt?

14. juli 2021, kl. 07:30

Inden du skal på sommerferie, kan det være en god idé at gå huset igennem og lukke ned, så du ikke kommer til at betale for noget, du ikke skal bruge, mens du er væk. Skal du være væk fra hjemmet i længere tid, er der nemlig en god del penge at spare på husets energiforbrug, som du kan skrue ned for eller slukke helt. Og det er uanset om du har:

  • fjernvarme
  • varmepumpe
  • el-radiator
  • jordvarme
  • fyr
  • gulvvarme
  • temperaturregulator
  • gamle termostater
  • smarthome med elektroniske termostater

Herunder har vi samlet en liste med ting, du kan gennemgå i forhold til din varmeinstallation, inden du tager på sommerferie:

Tjekliste

1. Sluk varmen

Gå hele huset igennem og tjek at alle varmekilder er slukket (fjernvarme, varmepumpe, el-radiator, jordvarme, fyr). Har du installeret temperaturregulator, kan du eventuelt justere denne (AVTB-ventil). Som standard står den på 3 (svarer til ca. 55 grader), så hvis du sætter den på 2, mindsker du dit forbrug.

2. Luk hovedhanen

Du kan eventuelt lukke for hovedhanen, så der ikke er fjernvarmetryk på anlægget, når du ikke er hjemme (OBS - dette gøres naturligvis kun i sommerhalvåret). Husk at tænde igen, når du kommer hjem.

3. Luft ud

Når du kommer hjem fra ferie, vil du sikkert gerne lufte ud. Vær opmærksom, hvis du har gulvvarme, for termostaten kan blive aktiveret, når du lufter ud. Har du f.eks. sat gulvvarmen til 21 grader, og ikke skruer ned i forbindelse med udluftning, aktiverer du gulvvarmen, som registrerer at det bliver køligere og begynder at varme gulvet yderligere op. Dette gælder i øvrigt hele året, når du ønsker at lufte ud.

 

Object reference not set to an instance of an object.

 

4. Tjek batterierne

Husk at tjekke batterier i alle dine rumtermostater og sørg for at skifte batteri efter behov - ellers kan termostaterne miste forbindelse til styreenheden, og vil åbne/lukke for varmen konstant hele året.

5. Hold øje med forbruget

Tjek forbruget, inden du rejser. Notér eventuelt forbruget inden afrejse eller tjek det løbende på selvbetjening på hjemmesiden og/eller via app fra din smartphone eller tablet.

Spareråd

Du kan spare på forbruget hele året - ikke kun, når du er på sommerferie. Vi har samlet 12 gode råd til dit varmeforbrug på vores side med spareråd. Se dem, og alle de andre råd:

Se vores energiråd