Love og regler

Vi har samlet alle relevante bekendtgørelser, love og regler her.

 

Reglerne for trappemodel

Miljøministeriet har indført nye regler for beregning af vandafledningsbidrag. Derfor skal forsyningsselskaber pr. 1. januar 2014 opkræve den variable del af vandafledningsbidraget på baggrund af en trappemodel.

Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Modellen gælder KUN for erhverv.

Man skal tilmelde sig ordningen på www.trappetilmelding.dk. Du skal ansøge om ordningen senest den 15. september hvert år Tilmelding gælder fremadrettet, således at en ejendomsejer alene skal lave en ny tilmelding, hvis der sker ændringer.

Læs mere om ordningen på Naturstyrelsens hjemmeside eller på www.trappetilmelding.dk

Betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S - 2022

Betalingsvedtægt

Gældende pr. 1. april 2022.

Betalingsvedtægt

REGLER FOR TØMNINGSORDNING

Holstebro Kommune har lavet "Regulativ for tømning af hustanke", som vedrører forholdene omkring tømning af bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke eller lign.), herunder de betalingsmæssige forhold. Af regulativet fremgår endvidere hvilke kvalitets- og installationsmæssige krav, der stilles til bundfældningstankene samt hvilke forpligtelser borgeren har i forbindelse med selve tømningen af tanken.

Regulativ for fælles obligatorisk tømningsordning

Benchmarkingresultater

Performancebenchmarking er et værktøj til dialog mellem vandselskaberne og interessenter om selskabernes performance og udvikling i performance.

Ifølge vandsektorloven og bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber skal samtlige danske vandselskaber omfattet af vandsektorloven pr. 1. juni 2018 indberette data til Miljøstyrelsen omkring selskabernes performance inden for følgende fem områder:

  • Sundhed
  • Forsyningssikkerhed
  • Energi
  • Klima
  • Miljø
Benchmarkresultater

SPILDEVANDSTILLADELSE

Det er vigtigt, at udledning af spildevand sker med størst mulig hensyntagen til det omgivende miljø og til mindst mulig gene for områdets borgere. Derfor skal alle virksomheder, der udleder spildevand til kloakken, ifølge Miljøbeskyttelsesloven have en spildevandstilladelse. I Holstebro er det kommunens miljøafdeling, der giver spildevandstilladelsen.

Læs mere på Holstebro Kommunes hjemmeside

I spildevandstilladelsen vurderer kommunens miljøafdeling blandt andet, hvilke miljømæssige konsekvenser det pågældende spildevand kan have for kloaksystem og renseanlæg.

Det er vigtigt at skelne mellem de stoffer, som rensningsanlægget er bygget til at håndtere, og de stoffer som anlægget ikke er bygget til at håndtere. For at sikre rensningsanlæggets vand- og slamkvalitet stilles der derfor krav om maksimalt tilladelige stof- og vandmængder. Man er eksempelvis meget opmærksom på stoffer, der kan hæmme de biologiske processer i rensningsanlægget. Ligeledes er man meget opmærksom på risikoen for afledning af tungmetalholdigt spildevand og på spildevand indeholdende miljøfremmede stoffer.

Sanitært spildevand, dvs. spildevand fra toilet, bad og mindre køkkener, samt spildevand fra rengøring af kontor, bad og lokaliteter, som ikke på nogen måde kan indeholde særlige forureningsmæssige komponenter, kræver ikke tilslutningstilladelse.

Opkrævning af vandafledningsafgift hos ejer

Opkrævning af vandafledningsafgift hos ejer

Der er hos Vestforsyning taget beslutning om, at ejer (og ikke lejer) afregnes for vandafledningsafgift på adresser, hvor denne forsyningsart opkræves alene.

Opkrævning af vandafledningsafgift hos ejer

SPILDEVANDSPLAN

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 32 skal alle kommuner udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand.
Spildevandsplanen er grundlag for kommunens administration på spildevandsområdet og information til borgerne om spildevandshåndtering i kommunen.

Læs spildevandsplanen for Holstebro Kommune

På Holstebro Kommunes hjemmeside kan du se en masse vedrørende spildevand. Herunder forskellige regler og regulativer.

www.holstebro.dk/spildevand

Klagemuligheder

Mener du ikke, at du har fået en korrekt sagsbehandling hos os, kan du klage til Nævnenes Hus:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapitel 5 om mediation. Indgiver kunden en klage, er omkostningen i første omgang sat til 100 kr. Er der ikke fundet en rimelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får medhold. Nævnenes Hus kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelserne for indbringelse af klager.

Læs nærmere om dine klagemuligheder på Nævnenes Hus hjemmeside