28. september 2023, kl. 09:54
En blød mule kan få selv de dårlige dage til at virke gode, fortæller 18-årige Didia Jensen Stadsbjerg, som er para-dressurrytter med en drøm om en dag at kunne starte ved De Paralympiske Lege.
Udtrykket op på hesten igen kender de fleste som den opmuntrende frase, det nu engang er.
For Didia Jensen Stadsbjerg er det så meget mere.
Som femårig kom hun for første gang til ridning, og hun havde glædet sig. Helt vildt, som den i dag 18-årige dressurrytter formulerer det:
- Det første, jeg gjorde, var at falde af.
Det har Didia siden gjort mange gange.
- Til at starte med kunne vi sætte Didia op på en hest, og hun kunne ride rundt i rundkreds. Hvis du så bare hev lidt i snoren til hesten, faldt hun af, fortæller Majbritt Jensen Stadsbjerg, der er mor til Didia:
- Så lidt balance havde hun på grund af sin sygdom, tilføjer moren, som er med her, fordi Didia nogle gange selv kan have svært ved at finde ordene.
Men datteren var ”hooked”, som hun selv siger:
- Det er det, jeg skal, sagde jeg. Jeg blev helt forelsket i det.
- Og så havde du en fantastisk ridelærer, som tog hånd om og forstod dig, tilføjer mor Majbritt.
Ridning på recept
Balancen og det, Didia ellers havde særligt svært ved, blev trænet. Igen og igen. Og så igen.
- Det var almindelig ridning til at starte med, og jeg fandt så ud af, at dressur var spændende, fortæller Didia, som også har forsøgt sig med springridning.
- Didia har brækket både næse, tå og slået en flig af rygsøjlen i forsøget på at springe. Det duede ikke, forklarer Majbritt Jensen Stadsbjerg, hvis datter dog aldrig har været i nærheden af at give op:
- Selv om hun har ligget på sygehuset med krave på efter at have slået ryggen, har du ikke kunnet få hende til at sige: ”Det gør jeg ikke mere”.
- Det betyder rigtig meget for mig. Det er min hverdag, uddyber Didia, som er på hesteryg de fleste dage i ugen.
Hun har da også mere eller mindre fået sporten på recept, som hendes mor forklarer det.
- Hun skal dyrke en eller anden form for sport, og man har så fundet ud af, at ridning er rigtig godt for Didia, fortæller Majbritt Jensen Stadsbjerg:
- Det aktiverer nogle muskler og noget nervesystem, som gør, at hun ikke bliver så syg.
Kramper og dobbeltsyn
Didia lider af spinocerebellar ataxia og ataktisk cerebral parese.
To sygdomme, hun har haft siden fødslen, og som rammer lillehjernen. Et af mange symptomer er en invaliderende træthed, som gør, at hun er nødt til at hvile i løbet af dagen.
- Sygdommen gør også, at jeg ikke husker, hører og ser særlig godt. Jeg har dobbeltsyn på det ene øje, fortæller Didia.
- Det giver også nogle kramper, som hun risikerer at få, mens hun er på hesten, tilføjer Majbritt Jensen Stadsbjerg:
- Det kræver noget struktur, og at vi er mange omkring Didia, når hun skal dyrke sin sport.
Ikke ét sekund har familien dog været i tvivl om, at det er det hele værd.
- Didias sygdom bliver kun værre, men i og med, at hun træner og aktiverer sin krop, kan hun holde den i gang og ved lige, så det ikke bliver synligt så hurtigt, siger mor Majbritt:
- Havde hun ikke redet, havde hun siddet i kørestol i dag.
Den store drøm
Spørger man Didia, hvad det bedste ved hendes sport er, kommer svaret prompte.
- Hesten.
Og så i det hele taget bare oplevelsen, når hun rider på de store baner.
- Når du har allermest ondt, og det er en dum dag, hvad er så det allerbedste at komme ud til, siger hendes mor spørgende.
- En blød mule, svarer datteren, som hører under det, man kalder grad fire inden for para-sporten.
- Didia har for eksempel en saddel med noget ekstra støtte i, som Vestforsyning har været med til at give hende, og speciallavede tøjler med håndtag i, fortæller Majbritt Jensen Stadsbjerg:
- Lægerne har sagt, at de gerne vil, at Didia står op hver dag og laver det, hun godt kan lide. Det er livskvalitet for hende. Vi har i vores familie lært at tage det dag for dag.
Didia, som før har redet i Skave, rider nu i Holstebro Sportsrideklub, hvor banerne har den størrelse, hun skal bruge i sin kategori – International - hvor stævnerne også ligger uden for landets grænser.
- Min største drøm er at kunne starte til De Paralympiske Lege, fortæller den unge rytter:
- Det har jeg drømt om, siden jeg var lille.
Der er et stykke vej endnu.
- Man skal kæmpe rigtig meget for at nå derop og vise stabilitet i meget lang tid, forklarer mor og datter, som kun har stor taknemlighed tilovers for de mange, som har og stadig hjælper dem.
Didia Jensen Stadsbjerg har søgt og modtaget støtte fra Vestforsynings Initiativpulje. Det kan du også. Næste deadline er 1. oktober.
LÆS OGSÅ:
Amanda nåede en grænse, hun ikke har prøvet før
- De her børn får lov at mærke glæden igen og lege
Tre talentfulde søstre er bidt af både bat og bold
SE VIDEO: Vestforsyning har nu uddelt knap 4,5 millioner kroner
