Vestforsyning er et multiforsyningsselskab med hovedsæde i Holstebro. Vores hovedopgaver er forsyning af el, vand, varme og rensning af spildevand. Men også vindmøller og anden grøn energi fylder meget i vores virksomhed. Bl.a. driver vi sammen med Struer Kommune Maabjerg Energy Center, som pt består af et biogasanlæg og et forbrændingsanlæg.
Vi har hele tiden fokus på klima-, miljø- og udviklingsprojekter. Men det allervigtigste er selvfølgelig forsyningssikkerheden til vores kunder.
Vi samarbejder med Holstebro Industri- & Håndværkerforening og Holstebro Kommune omkring "fremtidens arbejdsplads".
Hvert år støtter vi de lokale talenter og fællesskaber via markedsføringsaftaler og via vores Initiativpulje.
Den kommunale vandforsyning blev etableret i Holstebro i 1906. Kort tid efter fulgte installation af vandklosetter og septiktanke. Spildevandet herfra blev, sammen med borgernes øvrige spildevand, ledt til det nærmeste vandløb og endte i Storå.
Sådan fortsatte det indtil slutningen af 2. verdenskrig, og der var ingen tegn på, at Storå led overlast.
Efterhånden som byen voksede udledtes der mere og mere spildevand, og Storå begyndte at vise tegn på overlast. I sommerperioden begyndte der at lugte, og fiskebestanden var på retur. Der var ikke længere nogen vej uden om - Holstebro skulle have et rensningsanlæg.
I 1948 blev det første mekaniske rensningsanlæg opført. Dette blev hurtigt udvidet med biologisk og delvist kemisk rensning af spildevandet. De gamle septiktanke blev de følgende år nedlagt, og alle de mindre bysamfund, der i 60'erne opstod i byens udkant, blev pålagt at lede deres spildevand til det kommunale renseanlæg.
I dag er renseanlægget på Bisgårdmark et af de mest moderne i Danmark, og rensningsresultaterne ligger langt over de krav, myndighederne stiller.
I 2007 blev Holstebro, Vinderup og Ulfborg-Vemb Kommune sammenlagt og Vestforsyning Spildevand A/S har nu 6 renseanlæg og omkring 1.300 km kloakledningsnet at drive og vedligeholde.
I slutningen af 1800-tallet blev embedslægen bekymret over at åbne brønde lå side om side med kloakrenderne. Derfor opfordrede han byrådet til at oprette en kommunal vandforsyning.
I 1903 blev der etableret et vandværksudvalg, som skulle arbejde videre med etableringen af et vandværk.
I 1906 blev den første kommunale vandforsyning en realitet, og der blev lavet et ledningsnet af støbejern. Samme år blev WC-systemet indført.
Der var stor efterspørgsel på vandforsyningen, og allerede i 1921 måtte man bygge et større vandværk.
I 1950’erne skiftede man de gamle støbejernsledninger ud med plasticledninger. Dette gav også mulighed for at lægge ledninger ud i oplandet. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev forsyningsområdet udvidet, så det også omfattede omegnsbyerne.
I dag har Vestforsyning seks fungerende vandværker, som forsyner kommunens borgere med dejligt rent drikkevand.
I 1962 blev det første fjernvarmeværk i Holstebro etableret. Værket var privat ejet, men i 1963 overtog Holstebro Kommune Varmeværket, og startskuddet gik til en omfattende udbygning af fjernvarmeforsyningen.
Byens gader blev gravet op, og de følgende år blev der etableret 100 km betonkanaler til fjernvarmerør.
I starten blev der anvendt olie som brændsel, men med olierestriktionerne i 1970’erne begyndte man at bruge indenlandske brændsler, såsom affald fra industri og husholdninger og biogas fra renseanlægget.
I 1983 besluttede byrådet, at opføre landets dengang største halm-flis fyrede varmeværk. Siden dengang er fjernvarmen udelukkende kommet fra halm, flis, affald og biogas.
I dag er der mere end 14.000 kunder som får fjernvarme fra Vestforsyning.
Omkring 1905 var et udvalgsmedlem fra Holstebro på en rejse i Italien. Her så han for første gang det "hvide" lys anvendt i de smukke italienske kirker. Denne oplevelse betog ham så meget, at han, da han kom hjem gjorde samtlige byrådsmedlemmer interesseret i bygningen af et elektricitetsværk i Holstebro.
Den 17. oktober 1907 stod elektricitetsværket klar. Værket blev opført på Kappelmark i lighed med vandværket.
Værket blev udvidet mange gange, efterhånden som efterspørgslen på strøm steg. I forbindelse med de store udvidelser blev Holstebro Elværk en ganske betydende leverandør af el til store områder i Midt-Vestjylland. I 1923 og 1925 oprettedes således kontrakter med henholdsvis Holstebro Oplands Elforsyning og Ringkøbing amts Højspændingsforsyning om levering af strøm fra Holstebro. Forsyningsområdet strakte sig fra Ryde i øst til Vestkysten og fra Humlum i Nord til Skjern i syd.
Op gennem trediverne etablerede flere kraftværker et fælles sammenkøringsnet - "Den Vestjydske Samleskinne" - med det formål at hjælpe hinanden med elektricitet.
Holstebro El-værk tilsluttede sig "Den Vestjydske Samleskinne" i 1941. Ved hjælp af samleskinnen, vandkraftanlægget og de til sugegas ombyggede dieselmaskiner klarede Holstebro El-værk sig nogenlunde gennem 2. verdenskrig.
I 1950 besluttede Holstebro Byråd at skifte fra jævnstrøm til vekselstrøm. Omlægningen startede samme år på Struervej og sluttede i Brænderigården 10 år senere.
I 1952 overtog NOE (i dag Jysk Energi) det nordlige oplands elforsyning.
