Betingelser

VILKÅRENE

For at kunne bruge app’en til opladning af din elbil og eventuel deltagelse i kabelrabat/Big Battery, kræver det at du har en elaftale med Vestforsyning El A/S. App’en vil koste dig kr. 11,25 pr. måned inkl. moms, alle de øvrige funktioner i app’en er gratis. Beløbet vil blive opkrævet på din regning sammen med eventuel modregning af kabelrabatten.

Det vil sige, ønsker du ikke at bruge app’en til opladning af din elbil og eventuel deltage i kabelrabat/Big Battery, er app’en gratis at bruge.

Der tages forbehold for True Energy´s til enhver tid gældende og varslede priser.

Jeg accepterer samtidig at Vestforsyning El A/S behandler mine personoplysninger som beskrevet nedenfor.

SAMTYKKE

Jeg giver samtykke til, at Vestforsyning El A/S CVR nr. 35857842 må kontakte mig med nyheder, informationer og tilbud på produkter og ydelser indenfor el, herunder elprodukter, produkter og ydelser indenfor opladning af elbiler, produkter og ydelser som kan hjælpe til optimering af mit elforbrug, samt øvrige el-relaterede produkter og ydelser som udbydes af Vestforsyning El A/S. Jeg må kontaktes på telefon, SMS, e-mail, brev eller via notifikationer i True Energy App’en. Jeg accepterer samtidig at Vestforsyning El A/S behandler mine personoplysninger som beskrevet nedenfor.

Har du ikke allerede en elaftale hos Vestforsyning El A/S, vil vi gerne give dig et godt og uforpligtende tilbud på en timebaseret elaftale.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Vestforsyning El A/S.

BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Ved brug af Vestforsyning El A/S True Energy App accepterer du, at Vestforsyning El A/S behandler følgende personoplysninger:

Dine kontaktoplysninger med henblik på at kunne kontakte dig med nyheder, informationer og tilbud som du har givet din tilladelse til ovenfor.

Oplysninger om din kabelrabat for at kunne afregne kabelrabatten via din elregning.

Oplysninger om dit forbrug og forbrugsmønstre som bruges til at forbedre App’en, så Vestforsyning El A/S kan udvikle og tilbyde endnu flere relevante services.

Vestforsyning El A/S er dataansvarlig. Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger samt dine rettigheder i Vestforsynings privatlivspolitik.