De røde felter på kortet viser de områder, som vi forsyner med rent drikkevand. Vestforsyning dækker 80 procent af vandforsyningen i Holstebro Kommune. I oplandet til Holstebro by forsynes kunderne med vand fra 11 private vandværker.
Vestforsyning råder over fem vandværker:
Grundvandet i Holstebro Kommune er så rent, at det kun gennemgår simpel vandbehandling med beluftning og filtrering. Vi har fem vandværker, som dækker 80 procent af kommunens vandforsyning. I oplandet forsynes kunderne med vand fra 11 private vandværker.
Nibsbjerg Vandcenter er det nyeste vandværk. Det blev idriftsat i 2011. Vandværket er det største i kommunen.
Vandcenteret er opbygget med forsyningssikkerheden i fokus og består af to vandværker i ét, dvs. med to lukkede vandbehandlingsspor med hver sin rentvandstank og en nødgenerator.
Vandcentret er sammenkoblet med Frøjk Vandværk og kan derfor tilføres råvand fra to forskellige grundvandsområder. De to spor er dimensioneret, så de hver for sig vil kunne levere tilstrækkeligt vand, også selv om et spor er lukket.
Vandcentret forsyner Holstebro by og opland og står for 53 procent af forsyningen. Der "produceres" ca. to mio. m³ vand årligt.
Der er tilknyttet 11 boringer, som indvinder grundvand fra tertiære sandaflejringer i ca. 50-70 meters dybde.
Frøjk Vandværk er opført i 1973 og er løbende blevet udbygget, senest i 2013. Vandværkets vandbehandling baseres på et åbent system og er tilkoblet Nibsbjerg Vandcenter.
Vandværket forsyner Holstebro by og opland og står for 28 procent af forsyningen. Der "produceres" ca. en mio. m³ vand årligt.
Der er tilknyttet otte boringer til vandværket, som indvinder grundvand fra tertiære sandaflejringer i ca. 60-100 meters dybde.
Sandagergård Vandværk er opført i 1972 og gennemgik i 2009 en gennemgribende bygnings-, proces- og styringsmæssig renovering. Vandværkets vandbehandling baseres på et åbent system.
Vandværket forsyner området omkring Borbjerg, Skave og Hogager og står for syv procent af forsyningen. Der "produceres" 250.000 m³ vand årligt.
Der er tilknyttet to boringer til vandværket, som indvinder grundvand fra kvartære sandaflejringer i ca. 70-85 meters dybde.
Vinderup Vandcenter er opført i 1923 og udbygget i 2018 med en gennemgribende bygnings-, proces- og styringsmæssig renovering.
Vandcentret forsyner området i og omkring Vinderup, Handbjerg, Sahl og Ejsingholm og står for ni procent af forsyningen. Der "produceres" 350.000 m³ vand årligt.
Der er tilknyttet tre boringer til vandcentret, som indvinder grundvand fra kvartære sandaflejringer i ca. 60-80 meters dybde.
Mogenstrup Vandværk er opført i 1973 og er løbende udbygget, sidst i 2011 med en gennemgribende bygnings-, proces- og styringsmæssig renovering. Vandværkets vandbehandling baseres på et lukket system.
Vandværket forsyner Mogenstrup og området omkring og står for et procent af forsyningen. Der "produceres" 24.000 m³ vand årligt.
Der er tilkoblet to boringer til vandværket, som indvinder grundvand fra kvartære sandaflejringer i ca. 40-48 meters dybde.